Strandabygg­
Hafnarbraut 19, 510 HˇlmavÝk - SÝmi: 451 3510

   

Skrifstofa

Fundarger­ir

Nefndir

AtvinnulÝf
& saga

Ůjˇnusta

SŠluh˙s ß SteingrÝmsfjar­arhei­i

- ljˇsmynd: ┴sdÝs Jˇnsdˇttir

Myndir

Tenglar

A­alsÝ­a

         
Saga sveitarfÚlagsins:

HˇlmavÝkurhreppur
HˇlmavÝk
Verslun ß HˇlmavÝk
AtvinnulÝf Ý hreppnum
Uppbygging ■jˇnustu
Mannfj÷ldi og b˙setu■rˇun

HˇlmavÝkurhreppur

SteingrÝmsfj÷r­ur er stŠrsti fj÷r­ur sem gengur ˙r vestanver­um H˙naflˇa inn Ý Strandasřslu, um 28 km langur. HˇlmavÝkurhreppur e­a Sta­arsveit eins og svŠ­i­ var kalla­ for­um nŠr yfir landsvŠ­i­ vi­ sunnanver­an StreingrÝmsfj÷r­ og fyrir botn hans, a­ Selß Ý Selßrdal a­ nor­anver­u. Eftir sameiningu vi­ Nauteyrarhrepp vi­ ═safjar­ardj˙p ßri­ 1994 stŠkka­i svo HˇlmavÝkurhreppur til mikilla muna, ■vÝ Nauteyrarhreppur nß­i allt frß botni Kaldalˇns vi­ nor­anvert Dj˙p a­ ═safjar­arß sem rennur Ý botn ═safjar­ar. Fj÷lgun Ýb˙a var hins vegar ekki Ý samrŠmi vi­ landflŠmi­ sem bŠttist vi­, ■vÝ grÝ­arleg fˇlksfŠkkun hefur or­i­ Ý sveitunum vestan SteingrÝmsfjar­arhei­ar ß sÝ­ustu ßratugum. Vi­ sameininguna var Ýb˙atala Nauteyrarhrepps komin ni­ur Ý 31. ┴ri­ 2002 voru sÝ­an HˇlmavÝkurhreppur og Kirkjubˇlshreppur sameina­ir undir nafni ■ess fyrrnefnda og nŠr sveitarfÚlagi­ n˙ su­ur a­ Forva­a Ý Kollafir­i. 

HˇlmavÝkurhreppur hÚt ß­ur Hrˇfbergshreppur eftir Hrˇfbergi sem var ■ingsta­urinn. Svo hÚt sveitin fram til 1942, en ■ß var hreppnum skipt Ý tvennt vi­ Ësß. Nor­an Ësßr hÚlt landsvŠ­i­ sÝnu gamla heiti, en sveitarfÚlagi­ fyrir sunnan ßna hlaut nafni­ HˇlmavÝkurhreppur. ┴stŠ­an fyrir ■essari skiptingu var s˙ a­ m÷nnum ■ˇttu hagsmunir kaupt˙nsins ß HˇlmavÝk um framkvŠmdir og fjßrmagn ekki fara saman vi­ hagsmuni sveitarinnar. ═ ßrsbyrjun 1987 voru hrepparnir sÝ­an sameina­ir aftur undir nafni HˇlmavÝkurhrepps, enda haf­i fˇlki Ý Hrˇfbergshreppi ■ß fŠkka­ mj÷g.

  
HˇlmavÝk

HˇlmavÝk er stŠrsta kaupt˙ni­ ß Str÷ndum og jafnframt verslunar- og ■jˇnustumi­st÷­ sřslunnar. Ůorpi­ stendur undir Kßlfanesborgum, innan vi­ mi­jan SteingrÝmsfj÷r­ a­ vestanver­u og hefur byggst ˙r landi Kßlfaness.

┴­ur en HˇlmavÝkur■orp var­ til var um tÝma ■urrab˙­arlˇ­ Ý vestanver­ri HˇlmavÝkinni, austan undir H÷f­anum. Ůar bjuggu ┴sgeir SnŠbj÷rnsson og ElÝnborg GÝsladˇttir en ■au settust a­ ß HˇlmavÝk ßri­ 1878 og hafa tr˙lega lifa­ ß sjˇsˇkn. BŠr ■eirra stˇ­ Ý litlum hvammi, skammt frß vi­ lŠkjarsytru sem fellur til sjßvar rÚtt vi­ bŠinn Hvol (Hafnarbraut 1). Hann Štti ■vÝ a­ standa afar nßlŠgt ■eim sta­ sem fyrsti bŠr HˇlmavÝkur sem s÷gur fara af stˇ­ ß. ┴sgeir og fj÷lskylda fluttu sÝ­an ßri­ 1883 a­ Ytri-Ës og bjuggu ■ar lengstum. 

Sama ßr og ┴sgeir og ElÝnborg fluttu frß HˇlmavÝk fluttu Sigur­ur snikkari og kirkjusmi­ur Sigur­sson og Gu­r˙n Jˇnsdˇttir frß Felli Ý Kollafir­i a­ Kßlfanesi og bjuggu ■ar eitt ßr. SÝ­an fluttu ■au ni­ur Ý vÝkina og bygg­u sÚr nřjan bŠ t÷luvert utar, ß t˙nbletti sem ┴sgeir haf­i byrja­ a­ rŠkta. Sigur­ur vann fyrir sÚr alla Švi sem smi­ur, en hann lŠr­i trÚsmÝ­i Ý Flatey ß Brei­afir­i. Ůarna bjuggu ■au Ý fj÷gur ßr og ■ar fŠddist sonur ■eirra hjˇna, Stefßn skßld frß HvÝtadal, ■ann 16. oktˇber 1887. Hann getur ■vÝ kallast einn af fyrstu innfŠddu HˇlmvÝkingunum. Minnisvar­i um Stefßn var reistur nŠrri fŠ­ingarsta­ hans ßri­ 1990.


Verslun ß HˇlmavÝk

Ůann 3. jan˙ar 1890 var­ HˇlmavÝk l÷ggiltur verslunarsta­ur, en frß mi­ri 19. ÷ld haf­i veri­ versla­ um bor­ Ý skipum kaupmanna sem sigldu ß SkeljavÝk, svokalla­ra spek˙lanta. 

Sumari­ 1894 auglřsti kaupma­urinn R.P. Riis sem haf­i haft mest umsvif vi­ verslun Ý SkeljavÝk a­ hann myndi ekki sigla ■anga­ oftar og var ■ß gengi­ Ý a­ fß kaupmann til a­ hefja verslun ß HˇlmavÝk. Hausti­ 1895 var mŠld ˙t lˇ­ og sama ßr hˇf Bj÷rn Sigur­sson, kaupma­ur Ý Skar­sst÷­ ß Skar­sstr÷nd Ý Dalasřslu, verslun Ý brß­abir­ask˙r sem var hvort tveggja verslun og v÷rugeymsla. Sk˙rinn var kalla­ur Langisk˙r og var rifinn um 1950. 

Sama haust lÚt Riis mŠla ˙t byggingarlˇ­ ß HˇlmavÝk og Bj÷rn seldi honum verslunina Ý byrjun nŠsta ßrs. NŠstu sumur var a­eins versla­ yfir sumartÝmann en Riis lÚt sÝ­an byggja vanda­ timburh˙s sem var allt Ý senn s÷lub˙­, skrifstofa og Ýb˙­ handa verslunarstjˇra ßri­ 1897. Riis-h˙si­ var hi­ glŠsilegasta og stendur enn, ■ar er n˙ rekinn veitingarsta­urinn CafÚ Riis. Eftir ■etta var fastaverslun ß HˇlmavÝk.

VerslunarfÚlag SteingrÝmsfjar­ar, sem var forveri KaupfÚlagsins, var svo stofna­ 29. desember 1898. Gu­jˇn Gu­laugsson al■ingisma­ur og bˇndi ß Lj˙fust÷­um Ý Kollafir­i var fyrsti forma­ur stjˇrnar og framkvŠmdastjˇri til 1919. Fyrsta h˙s kaupfÚlagsins hefur sennilega veri­ reist nßlŠgt aldamˇtunum en VerslunarfÚlagi­ var fyrst p÷ntunarfÚlagsskapur. Gu­jˇn al■ingisma­ur ßtti heima ß HˇlmavÝk 1907-19 og haf­i mikil ßhrif ß uppbyggingu ■orpsins. 

KaupfÚlag SteingrÝmsfjar­ar ˇx hratt, en Ý september 1931 var­ ■a­ fyrir verulegu ßfalli. Ůß kom upp eldur Ý kaupfÚlagsh˙sunum og ■au brunnu nŠr ÷ll; Ýb˙­arh˙s, verslunin, nŠrri nřtt slßturh˙s og nokkur geymsluh˙s. Engu var bjarga­ af v÷rum e­a innanstokksmunum. Eitt nřbyggt steinsteypt geymsluh˙s stˇ­ eftir en Ý ■vÝ voru geymd ˙tlend matvara. ═ ■essu h˙si, sem n˙ hřsir Galdrasřningu ß Str÷ndum, var versla­ ßfram og endurbygging hˇfst strax vori­ eftir. Ůß var slßturh˙si­ endurbyggt, 1934 var reist verslunarh˙s og Ýb˙­, 1937 voru h˙s Riis-verslunarinnar keypt og hra­frystih˙s byggt 1943-5. 

Ţmsar verslanir hafa starfa­ ß HˇlmavÝk, en lengst ■eirra fyrir utan KaupfÚlagi­, st÷rfu­u Verslun R.P. Riis 1896-1932 og Verslun G. Brynjˇlfsson frß 1910 og fram yfir 1960.

 
AtvinnulÝf Ý hreppnum

═ sveitum HˇlmavÝkurhrepps hefur sau­fjßrrŠktin l÷ngum veri­ h÷fu­atvinnuvegur og ■ykir sau­kindur ß Str÷ndum einstaklega afur­amiklar. HrossarŠkt er einnig nokkur. Atvinna Ý ■orpinu byggist hins vegar ß ˙tger­, fiskvinnslu og ■jˇnustu. ┌tger­ ß HˇlmavÝk snřst n˙ a­ miklu leyti um rŠkjuvei­ar, ˙thafsrŠkjuvei­ar ßri­ um kring og innfjar­arrŠkjuvei­ar frß oktˇberlokum og fram Ý aprÝl ßr hvert. Ínnur ˙tger­ hefur a­allega veri­ smßbßta˙tger­. Mj÷g fullkomin rŠkjuvinnsla er ß HˇlmavÝk sem fyrirtŠki­ Hˇlmadrangur rekur.

Um aldamˇtin 1900 voru bygg­ar fyrstu bryggjur ß HˇlmavÝk, tvŠr trÚbryggjur sem hÚtu eftir eigendunum, Riisbryggja og KaupfÚlagsbryggja. Hafskipabryggja var sÝ­an bygg­ 1936, vestan vi­ Klifi­ og stˇr vinnupallur ˙r timbri me­fram landi frß bryggjunni og a­ Klifinu. Ůar var s÷ltu­ sÝld allm÷rg nŠstu ßr, stundum Ý stˇrum stÝl. Fyllt var upp fyrir austan vinnupallanna 1950 og nř bryggja ger­ me­fram ■eirri g÷mlu ß ßrunum 1969-72 enda var h˙n nŠr ˇnřt. Ůß var einnig ger­ bßtabryggja. Umfangsmiklar uppfyllingar Ý austari hluta vÝkurinnar hafa veri­ ger­ar ß sÝ­ustu ßrum og ˙tb˙in ■ar smßbßtah÷fn.

Um 1950 var­ langvarandi aflabrestur ■ess valdandi a­ atvinnuleysi var­ nokku­ og fˇlki fŠkka­i Ý ■orpinu. Ekki rŠttist ˙r aftur fyrr en me­ rŠkjunni laust fyrir 1970. SÝ­an ■ß mß segja a­ atvinnußstand hafi veri­ gott ■ˇ a­ fˇlksfŠkkun hafi veri­ nokku­ eins og vÝ­ar.

Verslun og ■jˇnusta eru mikilvŠgar atvinnugreinar ß HˇlmavÝk og uppbygging fer­a■jˇnustu hefur veri­ nokkur Ý sveitarfÚlaginu. Mi­punktur hennar n˙ er Upplřsingami­st÷­ sem HˇlmavÝkurhreppur hefur reki­ yfir sumartÝmann frß 1997 og n˙ sÝ­ast Galdrasřningin sem opnu­ var sumari­ 2000. 

┴ HˇlmavÝk er mi­st÷­var Orkub˙s Vestfjar­a og Vegager­ar rÝkisins og eru hvort tveggja mikilvŠgir vinnusta­ir. Einnig eiga fj÷lmargir v÷rubÝlstjˇrar og vinnuvÚlaeigendur heima ß HˇlmavÝk og ■ˇnokkur fj÷ldi i­na­armanna og h˙sasmi­a reka ■ar fyrirtŠki sÝn. ═ heildina teki­ er atvinnulÝf ß HˇlmavÝk sennilega t÷luvert fj÷lbreyttara og byggir ß fleiri sto­um en vÝ­a annars sta­ar Ý sjßvar■orpum af svipa­ri stŠr­.

 
Uppbygging ■jˇnustu

┴ HˇlmavÝk er ÷ll opinber ■jˇnusta ß svŠ­inu, t.d. a­setur sřslumanns Strandasřslu, l÷gregla, sj˙krah˙s og heilsugŠsla, apˇtek, bankar, pˇsth˙s og verslanir. Saga kaupt˙nsins er ekki lengri en ein ÷ld og ■vÝ gefur auga lei­ a­ uppbygging řmiskonar ■jˇnustu var hr÷­ ß fyrri hluta 20. aldarinnar. LŠknir kom ß HˇlmavÝk ßri­ 1903, ■egar Gu­mundur Scheving lŠknir flutti frß Smßh÷mrum Ý Kirkjubˇlshreppi ■ar sem lŠknir haf­i ß­ur haft a­setur. ┴ri­ 1911 var fj÷gurra r˙ma sj˙krah˙s teki­ Ý notkun ß HˇlmavÝk og hefur stŠkka­ allmiki­ sÝ­an, en lŠknisb˙sta­ur var bygg­ur ß ßrunum 1948-50.

Fyrsta skipulega skˇlahald ß HˇlmavÝk fˇr fram Ý sk˙r Ý eigu VerslunarfÚlags SteingrÝmsfjar­ar veturinn 1910-11. Gu­jˇn Gu­laugsson frß Lj˙fust÷­um haf­i lßti­ ■ilja hann a­ innan, svo ˙r var­ vistleg stofa. Fyrsti kennari ß sta­num var Kristinn Benediktsson sem ˙tskrifa­ist vori­ ß­ur frß Kennaraskˇla ═slands og skˇlab÷rnin voru ellefu. ┴ri­ 1913 var sÝ­an loki­ vi­ byggingu skˇlah˙ss sem auk ■ess gegndi ÷llum ■÷rfum hreppsb˙a um samkomuhald Ý hßtt ß fjˇr­a ßratug. Skˇlinn var­ fljˇtlega ■ingh˙s hreppsins, en ■ingsta­urinn fluttist 1914 frß Hrˇfbergi. Um svipa­ leyti var fari­ a­ sřna leiksřningar Ý skˇlah˙sinu og um tÝma voru bŠkur LestrarfÚlags Hrˇfbergshrepps einnig geymdar ■ar.

═ gamla skˇlanum var sl÷kkvist÷­ HˇlmvÝkinga til h˙sa allt til ßrsins 2000, eftir a­ kennsla fluttist Ý nřjan grunnskˇla ßri­ 1948. Ůessi bygging var sÝ­an stŠkku­ um helming og ßri­ 1984 var sß hluti h˙ssins tekinn Ý notkun. Ůß fÚkk HÚra­sbˇkasafn Strandamanna h˙snŠ­i ■ar. Sama ßr tˇk Tˇnskˇli HˇlmavÝkur- og Kirkjubˇlshreppa fyrst til starfa. Kirkjubˇlshreppur er a­ili a­ grunnskˇlanum ß HˇlmavÝk en samstarf hreppanna hˇfst um 1970.

Nřja fÚlagsheimili­ hßlfbyggt - ljˇsmynd: Stefßn GÝslasonSamkomuh˙s HˇlmvÝkinga er sÚrstakur kapÝtuli. Nokkrir athafnasamir menn tˇku sig til eftir strÝ­i­ og keyptu samkomubragga hernßmsli­sins ß Reykjum Ý Hr˙tafir­i. Braggann fluttu ■eir sÝ­an til HˇlmavÝkur og reistu ■ar sem samkomuh˙s til brß­abirg­a. Ůar voru sřndar kvikmyndir, haldnir dansleikir, sřnd leikrit, dansa­ og sungi­. FimmtÝu ßrum sÝ­ar var enn lÝf og fj÷r Ý bragganum, en ß tÝunda ßratug 20. aldarinnar var byggt nřtt samkomuh˙s ß HˇlmavÝk sem leysti ■ß braggann af hˇlmi. Er ekki laust vi­ a­ margir HˇlmvÝkingar sjßi eftir ■vÝ magna­a samkomuh˙si og telji a­ ÷nnur eins stemmning og ■ar var ß stundum nßist aldrei aftur.

BrÚfhir­ing var l÷gskipu­ ß HˇlmavÝk 1897 og sÝmst÷­ sett upp 1908, en sÝmalÝna var l÷g­ yfir SteingrÝmsfjar­arhei­i ■ß um sumari­. ═slandspˇstur hefur n˙ a­setur Ý nřlegu h˙si a­ Hafnarbraut 19 ß HˇlmavÝk, ßsamt Sparisjˇ­i Strandamanna sem nřveri­ flutti frß Kirkjubˇli Ý Kirkjubˇlshreppi til HˇlmavÝkur. ═ sama h˙si eru skrifstofur HˇlmavÝkurhrepps.  

Sřsluma­ur Strandamanna hefur seti­ ß HˇlmavÝk frß 1938, en ß­ur haf­i hann a­setur sunnar Ý sřslunni - ß Felli og Broddanesi Ý Kollafir­i og BŠ og Bor­eyri Ý Hr˙tafir­i. Sřsluskrifstofur eru ß efstu hŠ­ h˙ss B˙na­arbanka ═slands en ß HˇlmavÝk hefur veri­ ˙tib˙ B˙na­arbankans frß 1973.

 
Mannfj÷ldi og b˙setu■rˇun

Mannfj÷ldi Ý HˇlmavÝkurhreppi var afar breytilegur ß 20. ÷ldinni. Fˇlki sem břr Ý sveitinni hefur fŠkka­ verulega ß sama tÝma og kaupt˙ni­ ß HˇlmavÝk var­ til. Fram undir 1920 fj÷lga­i fˇlki hŠgt og sÝgandi ß HˇlmavÝk en sÝ­an tˇk Ýb˙um og byggingum a­ fj÷lga a­ rß­i. Ůß h÷f­u nokkrir i­na­armenn sest a­ Ý ■orpinu og eins fluttist ■anga­ sveitafˇlk sem hŠtti b˙skap. Ůorpi­ var ■vÝ or­i­ allfj÷lmennt ß­ur en ˙tger­ hˇfst a­ rß­i.

┴ri­ 1916 voru 8 h˙s ß HˇlmavÝk en sÝ­an bŠttist vi­ hÚr um bil eitt ß ßri ■anga­ til ß ßratugnum 1930-40, en ■ß voru bygg­ 25 h˙s. Frß 1930 og fram ß sj÷tta ßratuginn, einkum eftir 1940, fj÷lga­i fˇlki mj÷g ß HˇlmavÝk en um ■a­ leyti b÷tnu­u atvinnuskilyr­i me­ vaxandi ˙tger­. Eftir mi­ja ÷ldina fŠkka­i Ýb˙um hins vegar nokku­, einkum ß sj÷unda ßratug aldarinnar ■egar fiskgengd ß H˙naflˇa minnka­i verulega.  

HˇlmavÝkurhreppur ß Ý v÷k a­ verjast hva­ Ýb˙afj÷lda og b˙setu■rˇun snertir eins og m÷rg ÷nnur sveitarfÚl÷g ß landsbygg­inni. Ůar b˙a n˙ ß fimmta hundra­ manns, ■ar af tŠplega 400 Ý HˇlmavÝkur■orpi. ١ er engin ßstŠ­a til a­ ÷rvŠnta. Me­ nřrri ÷ld koma nřir tÝmar og nř tŠkifŠri. Me­ dug og framsřni er hŠgt a­ sn˙a v÷rn Ý sˇkn. Og ■ˇtt Ýb˙um hafi fŠkka­ um meira en 100 Ý sveitarfÚlaginu sÝ­ustu 50 ßrin, er rÚtt a­ hafa hugfast a­ ■eim hefur lÝka fj÷lga­ um meira en 200 sÚ liti­ helmingi lengra aftur Ý tÝmann.

 

Helsta heimild:
Ëli E. Bj÷rnsson: HˇlmavÝkurbˇk. HˇlmavÝk 1990.  

 ę Des 2000 og lagfŠrt Ý aprÝl 2003.

H÷fundur: Jˇn Jˇnsson,
■jˇ­frŠ­ingur ß Kirkjubˇli

 

  
Sveitarstjˇri:

Senda pˇst!
┴sdÝs Leifsdˇttir

Sveitarstjˇrn:



Valdemar Gu­mundsson


R˙na StÝna ┴sgrÝmsdˇttir


Jˇn GÝsli Jˇnsson


Mßr Ëlafsson


Da­i Gu­jˇnsson

Skrifstofa:

Senda pˇst!

Strandabygg­

Einar Hansen hugar a­ netum 

      - ljˇsmynd: ┴sdÝs Jˇnsdˇttir

Strandabygg­ Hafnarbraut 19, SÝmi: 451-3510 Ą Fax: 451-3403 
ę 2001 VefsÝ­uger­: SÍGUSMIđJAN   Ą  Umsjˇn: HˇlmavÝkurhreppur

HˇlmavÝkurkirkja 

      - ljˇsmynd: Jˇn Jˇnsson